da / en

Ofte stillede spørgsmål om testen på DTU

Særligt for testpassagerer

Hvorfor skal jeg tilmelde mig som testpassager?

Du ved sikkert selv, hvor vigtigt det er at få input til din forskning eller dine projekter. Og det er netop derfor, vi beder om din hjælp til at udvikle fremtidens kollektive og bæredygtige trafik. LINC vil nemlig undersøge, hvordan passagerer tager imod de selvkørende shuttles, hvordan de bliver en del af bybilledet, og hvordan vi sikrer kørsel og drift, der passer til passagernes behov.  Herudover får du som testpassager mulighed for at deltage i diverse konkurrencer i testperioden.

Hvem kan blive testpassager?

Alle studerende og ansatte, som er tilknyttet institutter på Campus Lyngby, Campus Ballerup, Campus Risø i Roskilde samt i Jylland har mulighed for at blive testpassager og deltage i forsøget. Hvis du hverken er studerende eller ansat på DTU, så har du stadig mulighed for at blive testpassager og benytte de selvkørende shuttles, hvis du jævnligt kommer som gæst på DTU Campus Lyngby.

Hvordan bliver jeg testpassager?

Hvis du er interesseret i at blive testpassager og få adgang til de selvkørende shuttles i testperioden, så har du nu mulighed for at give os din interessetilkendegivelse på LINCs Facebook side. Her kan du klikke ‘interesseret’ på eventet ‘Tilmeld dig som testspassager’.

Når der bliver åbnet for tilmelding via LINC App’en, så vil du få nærmere besked på projektets Facebook side. På Facebook siden vil vi også holde dig løbende orienteret om opstart af testperioden og projektet generelt. Så følg os!

Hvornår starter testen af selvkørende shuttles?

Vi forventer, at testen påbegyndes i sommeren 2020.

Vi vil løbende holde de tilmeldte testpassagerer og andre nærmere informeret om starttidspunktet, da testen afventer en endelig godkendelse fra Vejdirektoratet.

Hvor lang er testperioden for de selvkørende shuttles?

Der er tale om en seks måneders testperiode på DTU Campus i Lyngby.

Hvorfor kalder I det en shuttle - og ikke en bus?

Vi kalder køretøjet for en shuttle, da der grundlæggende er tale om en helt anden type bus og service end de traditionelle busser og faste ruter, vi kender i dag. Shuttlen ser meget anderledes ud – og kan rumme 10-12 passagerer, hvorimod en traditionel bus kan have 50-99 passagerer.

Den selvkørende shuttle er først om fremmest en helt anden teknologi end traditionelle busser. Dernæst vil en selvkørende shuttle kunne levere en helt anderledes og mere dynamisk service til passagerne, hvor ruten, shuttlen kører, kan tage udgangspunkt i passagernes behov – og dermed ikke køre en fast rute, som vi kender det i dag. Det betyder i sin yderste konsekvens, at shuttlen kan transportere passagerne fra dør til dør – eksempelvis fra station til arbejdsplads. Det kommer ikke til at blive testet på DTU Campus, men projektet kommer til at teste forskellige grader af en dynamisk service.

Hvem kan køre med selvkørende shuttles i testperioden?

Alle, som har downloadet LINC-appen, kan som udgangspunkt benytte de tre selvkørende shuttles på Campus Lyngby i testperioden. LINC app’en vil blive tilgængelig i løbet af foråret 2020 via App Store eller Google Android.

Hvorfor skal jeg bruge LINC appen som testpassager?

Det er vigtigt for projektet, at du som testpassager har LINC app’en og bruger den aktivt, App’en er et vigtigt redskab for dig som testpassager. Den giver dig mulighed for bedre at kunne planlægge din rejse, da du vil kunne se, hvor shuttlen stopper, ligesom du vil kunne se forventede ankomst- og afgangstider. Hvis der opstår forsinkelser eller andre uforudsete hændelser, så vil du ligeledes blive informeret om det via app’en.

Herudover er LINC-appen væsentlig for projektet i forhold til indsamling af data omkring din brug og oplevelse af de selvkørende shuttles. Det er via app’en, at du vil skulle svare på spørgeskemaundersøgelser, og vi ved hjælp af kommunikation med opsatte beacons på Campus Lyngby vil få viden om dine transportbehov. Det giver os mulighed for at planlægge din rejse og en bedre shuttleservice.

Hvad koster det at køre med de selvkørende shuttles?

Det er gratis at køre med de tre LINC-shuttles på campusområdet. Du skal hverken have penge op af lommen eller betale med dit Rejsekort.

Ruten og driften på DTU

I hvilket tidsrum kører shutlen?

På hverdage mellem klokken 7.00 – 19.00, samt lørdage og søndage 12.00 – 19.00.

Hvor mange selvkørende shuttles er der på DTU Campus?

Der er i alt tre selvkørende LINC-shuttles, som vil være i drift på campusområdet.

Hvor kommer de selvkørende shuttles til at køre?

De selvkørende shuttles kører i den sydlige del af DTU Campus Lyngby. På den cirka tre kilometer lange rute er der gode forbindelser til de almindelige busser 30E, 300S, 180, 181 og 190. Ruten er valgt, så shuttles kan levere en mere lokal service og kan bringe dig tørskoet frem.

Der er seks stoppesteder på ruten med cirka 3-400 meter imellem dem. De forbinder de studerende, ansatte og besøgende til undervisningslokaler, busstoppesteder, EV LAB, Villum Kann Rasmussen Kollegiet, indkøbsmulighed, Studenterkantinen, DTU Skylab og cafeteriaer.

Rute på DTU

Hvem er operatør på de selvkørende shuttles?

Nobina Danmark er operatør på de tre selvkørende shuttles og har stewards og sikkerhedspersonale til rådighed. Nobina er nordens største operatør indenfor kollektiv trafik og leverer transport til over en million mennesker. I forvejen har Nobina erfaringer fra forsøg med selvkørende shuttles i blandt andet Sverige i Göteborg samt Kista og Barkarby nær Stockholm.

Kan jeg bestille shuttlen til at komme, når jeg har brug for det?

Nej, der er ikke mulighed for at bestille shuttlen på DTU Campus. Det vil være en del af en fremtidig test.

Hvordan planlægger jeg min rejse med den selvkørende shuttle?

Det er ved brug af LINC app’en, at du kan planlægge din rejser. Den viser de tre shuttles, stoppestederne og hvornår de ankommer til stoppestederne.

LINC app’en er ikke koblet på Rejseplanen, men du vil kunne se eksisterende busstoppesteder, og hvilke almindelige busser der i forvejen kører til og fra campus. Det gør det nemmere at skifte til og fra traditionelle busser fra LINC shuttles eller omvendt.

Hvordan forløber den seks-måneders testperiode?

I en fase 1 vil LINC shuttlen køre som en almindelig bus med rute. Der indsamles i denne periode data via den LINC-applikation, som DTU og IBM har udviklet.

Herefter vil projektet i en fase 2 teste en mere dynamisk service, hvor ruten over døgnet kan varieres alt efter behov. Hvis der for eksempel om eftermiddagen forudses et større transportbehov til/fra Netto på campusområdet, kan denne rute prioriteres, og der kan eventuelt indsættes flere shuttles. Shuttlen vil derfor køre efter en dynamisk ruteplan, som planlægges på dagsbasis. Det er til forskel fra en eksisterende bus, hvor en omlægning af ruten ofte kræver lang planlægning. Du vil altid via LINC app’en kunne planlægge din tur med shuttlen.

Selvkørende teknologi – hvordan fungerer det?

Hvem leverer de selvkørende shuttles, som kører på DTU?

Det er det franske selskab EasyMile, som har leveret de tre selvkørende shuttles til LINC.

EasyMile har specialiseret sig i at levere selvkørende mobilitetsløsninger. Virksomheden leverer selvkørende køretøjer i hele verden, og køretøjerne er indtil videre testet over 200 forskellige steder. EasyMile startede som et samarbejde mellem køretøjsproducenten Ligier og Robosoft Technology i juni 2014 og har siden fået tilført kapital fra Alstorm og Continental.

Hvilket brændstof kører de tre selvkørende shuttles på?

De tre shuttles er 100 procent el-baserede og har cirka ti timers køretid på batteriet. At oplade et tomt batteri tager cirka ti timer. Det forventes, at de tre selvkørende shuttles oplades om natten og ikke om dagen.

På hvilket selvkørende niveau testes de tre shuttles?

En selvkørende shuttle er et køretøj, der helt eller delvist kan køre uden assistance fra en fører. Standarden SAE J3016 definerer seks niveauer af, hvor selvkørende køretøjet er. De shuttles, som anvendes på DTU Campus i testperioden, vil køre på SAE-niveau 3 og har en steward ombord, som er et krav fra de danske myndigheder.

SAE-niveauerne er:

Niveau 0 – ingen automatisering: Føreren af køretøjet udfører alle kørselsfunktioner, også selvom der er tale om installerede automatiserede systemer, som eksempelvis ABS-bremser, der i enkelte tilfælde kan assistere føreren.

Niveau 1 – fører assisteret: Føreren og det automatiserede system deler kontrollen af køretøjet. Konkrete eksempler omfatter Cruise Control, Parking Assistance og Lane Keeping Assistance.

Niveau 2 – delvis automatisering: Det automatiserede system har kontrol over køretøjet. Det kan for eksempel være i forhold til at accelerere, bremse og styre. Føreren skal overvåge kørslen og være klar til hurtigt at gribe ind i potentielt farlige situationer. ”Hænderne af rattet” skal ikke tages bogstaveligt, da det ofte er nødvendigt under kørsel på niveau 2, at der er kontakt mellem rat og hænder for at bekræfte tilstedeværelse.

Niveau 3 – betinget automatisering: Køretøjet udfører alle kørselsopgaver med en forventning om at føreren kan gribe ind i nogle uforudsigelige situationer, som kræver menneskelig indgriben. Det kan for eksempel være tilfælde, hvor et køretøj er parkeret ulovligt i vejsiden. Den selvkørende shuttle vil i disse tilfælde stoppe automatisk, men vil ikke selv kunne passere køretøjet. Der vil ombord på den selvkørende shuttle være en steward, som kan gribe ind.

Niveau 4 – høj automatisering: Der vil ikke være behov for en fører ombord på køretøjet, da de automatiserede systemer kan klare komplicerede kørselstilstande, men ikke alle. Der vil typisk være tale om, at køretøjet overvåges af et kontrolcenter, og der skal være en steward i umiddelbar nærhed, som i særlige tilfælde kan assistere køretøjet.

Niveau 5 – fuld automatisering: Køretøjet klarer selv de meste komplicerede kørselstilstande, og der vil ikke være behov for en fører eller en steward til at overvåge kørslen.

Hvordan finder shuttlen vej?

Shuttlen benytter geolokalisering til at finde vej. Systemet understøttes af følgende komponenter:

  • LIDARs (Laser Detection and Ranging)
  • Kameraer
  • Radar
  • GPS-positionering
  • Inertial Measurement Unit (IMU)
  • Odometri (ordometry)

Du kan læse mere om teknologien på producentens Easymiles hjemmeside.

Hvordan opfanger de selvkørende shuttles forhindringer på vejen?

De selvkørende shuttles fra EasyMile benytter LIDARs (Laser Detection and Ranging). Populært sagt, så er LIDAR ”øjnene” på vejen. Kommer et objekt for tæt på køretøjet, så foretager det enten en kontrolleret nedbremsning eller et hurtigt nødstop afhængigt af, hvor tæt objektet er på køretøjet.

LIDAR’en benytter laserteknologi til at indsamle store mængder af afstandsmålinger med høj præcision. Der er monteret fire LIDAR nederst på køretøjet i hvert hjørne. De kan se 40 meter. Derudover har køretøjet én LIDAR i hver ende af køretøjet. De kaldes for 3D LIDAR, da de er i stand at identificere objekter. De kan se 80 meter i hver retning. På toppen af køretøjet er der monteret to LIDAR. De kan se hele 220 meter i hver retning. De otte LIDAR’s dækker samlet set 360 grader rundt om køretøjet.

Shuttlen er også kameraovervåget indeni og udenfor.

Hvor intelligente er de selvkørende shuttles?

Når der er tale om intelligente køretøjer, så refereres der ofte til kunstig intelligens. Kunstig intelligent er menneskelig intelligens udført af maskiner. Der er ikke installeret en kunstig intelligens i shuttlen. Det betyder, at shuttlen ikke er i stand til at foretage selvstændige kørselsbeslutninger. Men andre ord, så gør shuttlen kun, hvad den er programmeret til – hverken mere eller mindre.

Der er mange muligheder med en kunstig intelligens ombord – eksempelvis ville man kunne spørge om vej, når der på et tidspunkt ikke er en steward på shuttlen. En kunstig intelligens vil også kunne lære komplicerede kørselssituationer og derved kunne understøtte en højere grad af automatiseret kørsel.

IBM, som er partner i LINC-projektet, har som nogle af de første eksperimenteret med kunstig intelligens, hvilket hovedsageligt er sket i videreudviklingen af supercomputeren Watson. Mulighederne er mange, men Watson kan for eksempel bruge et tone-analyseværktøj til at fortolke vrede, glæde, skuffelser eller overraskelse hos en samtalepartner. Watsons kunstige intelligens er eksempelvis benyttet i Olli – en førerløs shuttle, hvor den kombinerer funktionaliteten af en chauffør og en tour guide i kommunikationen med passagerne.

Sikkerhed

Kræver testen sikkerhedsgodkendelse af myndighederne?

Ja, der ligger et stort ansøgnings- og godkendelsesarbejde til grund for testen på DTU Campus. Grundlæggende er der tale om to gensidigt afhængige godkendelser:

1) Ansøgning om forsøg med selvkørende motorkøretøjer og 2) typegodkendelse af køretøjet.

  1. Den danske forsøgsordning fra juli 2017 skal ansøges for at få tilladelse fra Vejdirektoratet til forsøg med selvkørende køretøjer. LINC har udarbejdet detaljerede projektbeskrivelse, rutegennemgang med fokus på potentielle farlige trafikale situationer og risikovurderinger for at kunne identificere og behandle risikofaktorer og usikkerhed. Dette er sket i samarbejde med en assessor, som den danske lovgivning foreskriver. Det er Vejdirektoratet, der behandler ansøgningen og godkender forsøget.
  2. Herudover har LINC været i dialog med Færdselsstyrelsen, som godkender køretøjet til forsøget. Færdselsstyrelsen kigger på de køretøjstekniske aspekter, såsom bremsesystem, køretøjskonstruktion m.v. Der er ingen selvkørende shuttles på markedet, som har en EU-typegodkendelse, så det er derfor nødvendigt at søge om en godkendelse af et specialbygget køretøj med en Dansk National enkeltstyks godkendelse. LINC har i denne proces, som lovgivningen foreskriver, involveret en prøvningsinstans, der er godkendt af Færdselsstyrelsen.
Hvor hurtigt kører den selvkørende shuttle?

Af sikkerhedsmæssige årsager er hastigheden for de tre shuttles på campus-området begrænset til maksimalt 15 kilometer i timen. Denne hastighed er påkrævet til testkørslen af myndighederne

Hvorfor er der en steward ombord?

Af sikkerhedsmæssige årsager er der en steward ombord på hver shuttle i testperioden. Stewardens opgaver er at skride ind og overtage styringen af køretøjet, hvis der opstår en vanskelig situationer – eksempelvis en ulovligt parkeret bil. Stewardens tilstedeværelse er også et krav fra myndighederne.

Er det sikkert at køre med en selvkørende shuttle?

Ja. Forud for tilladelsen til at gennemføre testen er der foretaget et grundigt og meget omfattende godkendelsesarbejde for at forudse og risikominimere potentielt farlige trafiksituationer. Under testen vil der altid være en steward ombord, som vil overvåge kørslen, og som kan træde til, hvis der opstår nogle potentielt farlige situationer.

De sikkerhedssystemer, som er ombord, bliver aldrig distraheret, sover aldrig og kan se i alle retninger- 360 grader rundt om køretøjet. I trafikken er der dog aldrig en garanti for, at ulykker ikke vil ske, da trafik jo består af mange trafikanter, men passagernes og medtrafikanternes sikkerhed har den højeste prioritet.

Er der sket ulykker i andre tests af selvkørende shuttles?

Ja, der er sket få og mindre ulykker, hvor der har været tale om materiel skade. Den hyppigste årsag til ulykker er, at shuttlen påkøres af medtrafikanter. Den kan eksempelvis være en bakkende lastbil, hvor shuttlen holder i vejen. Shuttlen vil ikke selv flytte sig, men det kræver hurtig indgriben fra den steward, der er ombord på shuttlen, som skal styre den væk ved hjælp af et joystick.

Hvad gør I, hvis det utænkelige sker, og en ulykke indtræffer?

Hvis en ulykke indtræffer, så følger vi samme procedurer, som for ordinære busser, hvor der vil blive tilkaldt redning, ligesom alle faktorer ved et eventuelt uheld vil blive undersøgt – og dermed søges forhindret fremadrettet.