LINC er én af de største tests af selvkørende shuttles i Danmark
De selvkørende shuttles skal testes på DTU Campus i Lyngby, hvor de selvkørende shuttles kører i en længere periode, og det er muligt at blive testpassager – og i Albertslund og Hersted Industripark, hvor der køres flere testkørsler af kortere varighed, som borgerne kan deltage i.
LINC tester shuttles for at få indblik i, hvad borgerne synes om den nye transportform, og i hvordan de selvkørende shuttles kan blive en del af et fremtidigt bæredygtigt bymiljø og den kollektive trafik.
For LINC er visionen, at selvkørende shuttles bliver en del af den service, borgerne kan benytte, når de ankommer til én af de 29 stationer ved Hovedstadens Letbane, der i øjeblikket bygges langs Ring 3.