Ofte stillede spørgsmål
FIND SVARENE HER
FIND SVARENE HER
Du ved sikkert selv, hvor vigtigt det er at få input til din forskning eller dine projekter. Og det er netop derfor, vi beder om din hjælp til at udvikle fremtidens kollektive og bæredygtige trafik. LINC vil nemlig undersøge, hvordan passagerer tager imod de selvkørende shuttles, hvordan de bliver en del af bybilledet, og hvordan vi sikrer kørsel og drift, der passer til passagernes behov. Herudover får du som testpassager mulighed for at deltage i diverse konkurrencer i testperioden.
Alle studerende og ansatte, som er tilknyttet institutter på Campus Lyngby, Campus Ballerup, Campus Risø i Roskilde samt i Jylland har mulighed for at blive testpassager og deltage i forsøget. Hvis du hverken er studerende eller ansat på DTU, så har du stadig mulighed for at blive testpassager og benytte de selvkørende shuttles, hvis du jævnligt kommer som gæst på DTU Campus Lyngby.
Hvis du er interesseret i at blive testpassager og få adgang til de selvkørende shuttles i testperioden, så har du nu mulighed for at tilmelde dig her på LINCs hjemmeside. Efter tilmelding vil du få en bekræftelse på, at du er tilmeldt. Inden vi begynder at køre på DTU Lyngby Campus, vil du få tilsendt en besked om at downloade LINCs App.
Vi forventer, at testen på DTU Lyngby Campus påbegyndes i april 2021. Vi vil løbende holde de tilmeldte testpassagerer og andre nærmere informeret om det endelige starttidspunkt.
Vi kører på DTU Campus i Lyngby fra midt april til efteråret 2021.
Vi kalder køretøjet for en shuttle, da der grundlæggende er tale om en helt anden type bus og service end de traditionelle busser og faste ruter, vi kender i dag. Shuttlen ser meget anderledes ud – og kan rumme 10-12 passagerer, hvorimod en traditionel bus kan have 50-99 passagerer.
Den selvkørende shuttle er først om fremmest en helt anden teknologi end traditionelle busser. Dernæst vil en selvkørende shuttle kunne levere en helt anderledes og mere dynamisk service til passagerne, hvor ruten, shuttlen kører, kan tage udgangspunkt i passagernes behov – og dermed ikke køre en fast rute, som vi kender det i dag. Det betyder i sin yderste konsekvens, at shuttlen kan transportere passagerne fra dør til dør – eksempelvis fra station til arbejdsplads. Det kommer ikke til at blive testet på DTU Campus, men projektet kommer til at teste forskellige grader af en dynamisk service.
Alle, som er tilmeldt som testpassagerer og har downloadet LINC-appen, kan som udgangspunkt benytte de tre selvkørende shuttles på Campus Lyngby i testperioden. LINC app’en vil blive tilgængelig i slutningen af april 2021 via App Store eller Google Android. Testpassagerer vil få direkte besked.
Hvis du har spørgsmål til testen eller driften af de selvkørende shuttles, er du velkommen til at kontakte os på info@lincproject.dk. Vi vil svare så hurtigt vi kan.
Det er vigtigt for projektet, at du som testpassager har LINC app’en og bruger den aktivt, App’en er et vigtigt redskab for dig som testpassager. Den giver dig mulighed for bedre at kunne planlægge din rejse, da du vil kunne se, hvor shuttlen stopper, ligesom du vil kunne se forventede ankomst- og afgangstider. Hvis der opstår forsinkelser eller andre uforudsete hændelser, så vil du ligeledes blive informeret om det via app’en.
Herudover er LINC-appen væsentlig for projektet i forhold til indsamling af data omkring din brug og oplevelse af de selvkørende shuttles. Det er via app’en, at du vil skulle svare på spørgeskemaundersøgelser, og vi ved hjælp af kommunikation med opsatte beacons på Campus Lyngby vil få viden om dine transportbehov. Det giver os mulighed for at planlægge din rejse og en bedre shuttleservice.
Det er gratis at køre med de tre LINC-shuttles på campusområdet. Du skal hverken have penge op af lommen eller betale med dit Rejsekort.
RUC undersøger interaktionen mellem passagerne, den selvkørende shuttle og andre trafikanter. Når de uformelle trafikregler, såsom øjenkontakt med chauffør m.v., er sat ud af spil, er RUC interesseret i, hvordan vores adfærd med en selvkørende shuttle ændres. Det kan give anledning til, at foreslå andre indretninger af køretøjet eller af de fysiske omgivelser/infrastruktur.
Når du tilmelder dig som testpassager, så behandler vi de almindelige personoplysninger, som du har
givet os, navn, adresse, e-mail og telefonnummer. Oplysningerne bruger vi til:
Du kan læse meget mere om behandling af dine data og dine rettigheder i dette oplysningsbrev.
Shuttlen kører på hverdage mellem klokken 05.30 – 19.00. Vi kører ikke i weekender og på helligdage.
Shuttlen kører på hverdage mellem klokken 7.00 – 17.00 – her vil den køre med et 15 minutters interval fra alle stoppesteder.
Det tager cirka 10 minutter at køre ruten på DTU.
Af sikkerhedsmæssige årsager er hastigheden for de tre shuttles på campus-området begrænset til maksimalt 15 kilometer i timen. Denne hastighed er påkrævet til testkørslen af myndighederne.
Der er i alt tre selvkørende LINC-shuttles, som vil være i drift på campusområdet.
De selvkørende shuttles kører i den sydlige del af DTU Campus Lyngby. På den cirka tre kilometer lange rute er der gode forbindelser til de almindelige busser 30E, 300S, 180, 181 og 190. Ruten er valgt, så shuttles kan levere en mere lokal service og kan bringe dig tørskoet frem.
Der er fem stoppesteder på ruten med cirka 3-400 meter imellem dem. De forbinder de studerende, ansatte og besøgende til undervisningslokaler, busstoppesteder, EV LAB, Villum Kann Rasmussen Kollegiet, indkøbsmulighed, Studenterkantinen, DTU Skylab og cafeteriaer.
Nobina Danmark er operatør på de tre selvkørende shuttles og har stewards og sikkerhedspersonale til rådighed. Nobina er nordens største operatør indenfor kollektiv trafik og leverer transport til over en million mennesker. I forvejen har Nobina erfaringer fra forsøg med selvkørende shuttles i blandt andet Sverige i Göteborg samt Kista og Barkarby nær Stockholm.
Nej, der er ikke mulighed for at bestille shuttlen på DTU Campus. Det vil være en del af en fremtidig test.
Det er ved brug af LINC app’en, at du kan planlægge din rejser. Den viser de tre shuttles, stoppestederne og hvornår de ankommer til stoppestederne. LINC app’en er ikke koblet på Rejseplanen, men du vil kunne se eksisterende busstoppesteder, og hvilke almindelige busser der i forvejen kører til og fra campus. Det gør det nemmere at skifte til og fra traditionelle busser fra LINC shuttles eller omvendt.
LINC shuttlen vil køre som en almindelig bus med rute. Der indsamles i denne periode data via den LINC-applikation, som DTU og IBM har udviklet og information om test passagernes oplevelser og adfærd ved hjælp af spørgeskemaer.
I fremtiden kan man teste shuttlen som en mere dynamisk service, hvor ruten over driftsdøgnet kan varieres alt efter behov. Hvis der f.eks. om eftermiddagen forudses et større transportbehov til/fra Netto på campusområdet kan denne rute prioriteres, og der kan evt. indsættes flere shuttles. Shuttlen vil derfor køre efter en dynamisk ruteplan, som planlægges på dagsbasis. Det er til forskel fra en eksisterende bus, hvor en omlægning af ruten ofte kræver lang planlægning. Det kan også testes, hvorvidt de selvkørende shuttles kan blive en ‘vi kommer, når du kalder’-service. Disse scenarier bliver dog ikke en del af testen på DTU Lyngby Campus.
Det er det franske selskab EasyMile, som har leveret de tre selvkørende shuttles til LINC.
EasyMile har specialiseret sig i at levere selvkørende mobilitetsløsninger. Virksomheden leverer selvkørende køretøjer i hele verden, og køretøjerne er indtil videre testet over 200 forskellige steder. EasyMile startede som et samarbejde mellem køretøjsproducenten Ligier og Robosoft Technology i juni 2014 og har siden fået tilført kapital fra Alstorm og Continental.
De tre shuttles er 100 procent el-baserede og har cirka ti timers køretid på batteriet. At oplade et tomt batteri tager cirka ti timer. Det forventes, at de tre selvkørende shuttles oplades om natten og ikke om dagen.
En selvkørende shuttle er et køretøj, der helt eller delvist kan køre uden assistance fra en fører. Standarden SAE J3016 definerer seks niveauer af, hvor selvkørende køretøjet er. De shuttles, som anvendes på DTU Campus i testperioden, vil køre på SAE-niveau 3 og har en steward ombord, som er et krav fra de danske myndigheder.
SAE-niveauerne er:
Niveau 0 – ingen automatisering: Føreren af køretøjet udfører alle kørselsfunktioner, også selvom der er tale om installerede automatiserede systemer, som eksempelvis ABS-bremser, der i enkelte tilfælde kan assistere føreren.
Niveau 1 – fører assisteret: Føreren og det automatiserede system deler kontrollen af køretøjet. Konkrete eksempler omfatter Cruise Control, Parking Assistance og Lane Keeping Assistance.
Niveau 2 – delvis automatisering: Det automatiserede system har kontrol over køretøjet. Det kan for eksempel være i forhold til at accelerere, bremse og styre. Føreren skal overvåge kørslen og være klar til hurtigt at gribe ind i potentielt farlige situationer. ”Hænderne af rattet” skal ikke tages bogstaveligt, da det ofte er nødvendigt under kørsel på niveau 2, at der er kontakt mellem rat og hænder for at bekræfte tilstedeværelse.
Niveau 3 – betinget automatisering: Køretøjet udfører alle kørselsopgaver med en forventning om at føreren kan gribe ind i nogle uforudsigelige situationer, som kræver menneskelig indgriben. Det kan for eksempel være tilfælde, hvor et køretøj er parkeret ulovligt i vejsiden. Den selvkørende shuttle vil i disse tilfælde stoppe automatisk, men vil ikke selv kunne passere køretøjet. Der vil ombord på den selvkørende shuttle være en steward, som kan gribe ind.
Niveau 4 – høj automatisering: Der vil ikke være behov for en fører ombord på køretøjet, da de automatiserede systemer kan klare komplicerede kørselstilstande, men ikke alle. Der vil typisk være tale om, at køretøjet overvåges af et kontrolcenter, og der skal være en steward i umiddelbar nærhed, som i særlige tilfælde kan assistere køretøjet.
Niveau 5 – fuld automatisering: Køretøjet klarer selv de meste komplicerede kørselstilstande, og der vil ikke være behov for en fører eller en steward til at overvåge kørslen.
Shuttlen benytter geolokalisering til at finde vej. Systemet understøttes af følgende komponenter:
Du kan læse mere om teknologien på producentens Easymiles hjemmeside.
De selvkørende shuttles fra EasyMile benytter LIDARs (Laser Detection and Ranging). Populært sagt, så er LIDAR ”øjnene” på vejen. Kommer et objekt for tæt på køretøjet, så foretager det enten en kontrolleret nedbremsning eller et hurtigt nødstop afhængigt af, hvor tæt objektet er på køretøjet.
LIDAR’en benytter laserteknologi til at indsamle store mængder af afstandsmålinger med høj præcision. Der er monteret fire LIDAR nederst på køretøjet i hvert hjørne. De kan se 40 meter. Derudover har køretøjet én LIDAR i hver ende af køretøjet. De kaldes for 3D LIDAR, da de er i stand at identificere objekter. De kan se 80 meter i hver retning. På toppen af køretøjet er der monteret to LIDAR. De kan se hele 220 meter i hver retning. De otte LIDAR’s dækker samlet set 360 grader rundt om køretøjet.
Shuttlen er også kameraovervåget indeni og udenfor.
Når der er tale om intelligente køretøjer, så refereres der ofte til kunstig intelligens. Kunstig intelligent er menneskelig intelligens udført af maskiner. Der er ikke installeret en kunstig intelligens i shuttlen. Det betyder, at shuttlen ikke er i stand til at foretage selvstændige kørselsbeslutninger. Men andre ord, så gør shuttlen kun, hvad den er programmeret til – hverken mere eller mindre.
Der er mange muligheder med en kunstig intelligens ombord – eksempelvis ville man kunne spørge om vej, når der på et tidspunkt ikke er en steward på shuttlen. En kunstig intelligens vil også kunne lære komplicerede kørselssituationer og derved kunne understøtte en højere grad af automatiseret kørsel.
IBM, som er partner i LINC-projektet, har som nogle af de første eksperimenteret med kunstig intelligens, hvilket hovedsageligt er sket i videreudviklingen af supercomputeren Watson. Mulighederne er mange, men Watson kan for eksempel bruge et tone-analyseværktøj til at fortolke vrede, glæde, skuffelser eller overraskelse hos en samtalepartner. Watsons kunstige intelligens er eksempelvis benyttet i Olli – en førerløs shuttle, hvor den kombinerer funktionaliteten af en chauffør og en tour guide i kommunikationen med passagerne.
Ja, der ligger et stort ansøgnings- og godkendelsesarbejde til grund for testen på DTU Campus. Grundlæggende er der tale om to gensidigt afhængige godkendelser:
1) Ansøgning om forsøg med selvkørende motorkøretøjer og 2) typegodkendelse af køretøjet.
Af sikkerhedsmæssige årsager er hastigheden for de tre shuttles på campus-området begrænset til maksimalt 15 kilometer i timen. Denne hastighed er påkrævet til testkørslen af myndighederne
Af sikkerhedsmæssige årsager er der en steward ombord på hver shuttle i testperioden. Stewardens opgaver er at skride ind og overtage styringen af køretøjet, hvis der opstår en vanskelig situationer – eksempelvis en ulovligt parkeret bil. Stewardens tilstedeværelse er også et krav fra myndighederne.
Ja. Forud for tilladelsen til at gennemføre testen er der foretaget et grundigt og meget omfattende godkendelsesarbejde for at forudse og risikominimere potentielt farlige trafiksituationer. Under testen vil der altid være en steward ombord, som vil overvåge kørslen, og som kan træde til, hvis der opstår nogle potentielt farlige situationer.
De sikkerhedssystemer, som er ombord, bliver aldrig distraheret, sover aldrig og kan se i alle retninger- 360 grader rundt om køretøjet. I trafikken er der dog aldrig en garanti for, at ulykker ikke vil ske, da trafik jo består af mange trafikanter, men passagernes og medtrafikanternes sikkerhed har den højeste prioritet.
Ja, der er sket få og mindre ulykker, hvor der har været tale om materiel skade. Den hyppigste årsag til ulykker er, at shuttlen påkøres af medtrafikanter. Den kan eksempelvis være en bakkende lastbil, hvor shuttlen holder i vejen. Shuttlen vil ikke selv flytte sig, men det kræver hurtig indgriben fra den steward, der er ombord på shuttlen, som skal styre den væk ved hjælp af et joystick.
Hvis en ulykke indtræffer, så følger vi samme procedurer, som for ordinære busser, hvor der vil blive tilkaldt redning, ligesom alle faktorer ved et eventuelt uheld vil blive undersøgt – og dermed søges forhindret fremadrettet.
